Events

Vi tilbyder cirka 12-15 specielt udvalgte og yderst interessante events om året

Ruth Ø. Poulsen

8. november 2021, kl 19:00

Læs mere og tilmeld
Så kys den da, den satans død

Ruth Østergaard Poulsen har i 19 år været præst på sygehuset. Gennem utallige samtaler med døende mennesker har hun fået en solid erfaring med, hvad der typisk sker med os, når vi bliver truet af døden.

Een har engang sagt: “Tal med dit barn om døden en dag hvor solen skinner”. Men vi venter som regel til skyerne hænger over hovedet på os.

Hvad er det for dybe  eksistentielle og religiøse tanker, følelser og overvejelser der typisk melder sig, når vi opdager at vi ikke lever evigt?

Alt dette vil vi snakke nærmere om til denne aften, og vi vælger ikke at have travlt.

Michelle Kristensen

10. januar 2022, kl 19:00

Læs mere og tilmeld
Mission Sund arbejdsplads

Sunde medarbejdere er samtidig gladere medarbejdere med langt mere overskud, energi og gåpåmod i hverdagen. Sådan lyder sundheds- og ernæringsekspert Michelle Kristensens hovedbudskab i dette top-motiverende og underholdende foredrag, hvor hun bl.a. trækker på sin brede erfaring fra sit sundhedsskabende arbejde hos en lang række danske og internationale arbejdspladser.

Med konkrete eksempler viser hun, hvordan medarbejdere selv med mindre ændringer på vanerne – både i forhold til kost, motion og træning – kan give arbejdsglæden et kæmpe løft. Samtidig er hun heller ikke bleg for at udfordre de dårlige undskyldninger, og hun står gerne på mål for det budskab, at medarbejdere med sundere vaner også er mere effektive, produktive og i sidste ende mere værdiskabende.

Hvis du kunne tænke dig at starte det nye år sundere og komme godt i gang med bedre vaner for din krop, så er dette et foredrag du absolut ikke må undvære.

Biograftur

12. februar 2022, kl 16:15

Læs mere og tilmeld
NYHED – Biografture

Vi vil som noget nyt i 2022 prøve biografforestillinger af i vores store program. Vi er under Corona-krisen blevet endnu mere bekræftet i, hvor vigtig kultur er for vores velbefindende. Forskningen har vist det i mange år men det er først når man mangler det, at vigtigheden går op for en.

Nogle gange hvert år vil vi invitere til en tur i biografen til forestillinger på aktuelle film. Datoerne for disse forestillinger vil blive fastsat i god tid i forvejen. Vi ved dog først ca. 2 mdr. før tæppet går, hvilken film der vises. Dette vil derefter blive offentliggjort bl.a. via vores nyhedsbreve.

Henrik Krogh

17. marts 2022, kl 19:00

Læs mere og tilmeld
Kernetrivsel – foredrag om langtidsholdbar arbejdsglæde

Hvad skal der til for at passe godt på dig under og efter en krævende tid? Det spørgsmål får du svar på i Henriks nye lærerige og underholdende foredrag om vejen til langtidsholdbar arbejdsglæde.

Erfaringerne fra 12 års fokus på langtidsholdbare mennesker i nogle af verdens hårdeste, farligste og mest stressende jobs viser tydeligt et behov for en særlig viden om tre trivselstilstande: Den stærkeste, den vigtigste og den mest forløsende.

Få enkle værktøjer til at bruge den viden i praksis både på jobbet, og når du har fri.  For når din kernetrivsel er høj, så kan hele verden bare komme an. Men når den er lav, bliver du kamptræt, og så kan hele verden vælte bare ved at få en gummiand i panden.

  • Lær to enkle test til at sikre din kernetrivsel
  • Kend faresignalet hvis din kernetrivsel daler
  • Få styr på de tre vigtigste trivselstilstande

 

Chris Andersen

21. april 2022, kl 20:00

Læs mere og tilmeld
Intim blueskoncert på Café Ulla Terkelsen London

Chris Andersen er fra Skagen. Skagen er fadøl, fisk og masser af musik. Bluesmusikken hører også naturligt hjemme, hvor årstidernes modsætninger er ekstra tydelige. Fra sommerens varme folkehav, trafikpropper og tivolisering til vinterens isnende vind, sæsonlukkede butikker og tomme gader.

De marehalmsklædte klitter nord for Hulsig rummer bluesmusikkens følelsesmæssige dybde. Her, hvor Kattegat og Nordsøen brøler udlængsel fra hver sin side, føles goldt og frodigt på samme tid. Og alt dette rummes i Chris’ musik. 

Glæd jer til en skøn bluesaften.