0
Antal i kurv: 0
Subtotal : 0.00 DKK
Gå til indkøbskurvGå til betaling
0
Antal i kurv: 0
Subtotal : 0.00 DKK
Gå til indkøbskurvGå til betaling

Hvordan kan vi forstå unges psykiske mistrivsel og stress ?

Her er en mulighed for at få indsigt i mulige årsager til unge menneskers psykiske mistrivsel.

For en voksende gruppe af unge er livet ikke så lige til, og ifølge Den Nationale Sundhedsprofil vurderer næsten hver fjerde unge kvinde mellem 16-24 år, at hun føler sig stresset og har det dårligt psykisk. For de unge mænd i samme aldersgruppe er tallet lavere, men tendensen er klar, idet psykisk mistrivsel og stress er stigende for både unge mænd og kvinder.

Mistrivsel og stress i ungdomsårene kan få stor betydning for den unges fremtidsudsigter og der er risiko for en markant svækket livskvalitet.

Før var det oftest udsatte unge, der fyldte i statistikkerne over mistrivende unge. Men nye tal viser, at mistrivsel i dag ikke kun ses hos udsatte unge, men også hos såkaldte velfungerende unge – de der klarer sig godt i skolen, har ressourcestærke, omsorgsfulde forældre og unge, som iøvrigt ikke har sociale problemer af nævneværdig karakter.

I dette foredrag vil psykolog og mor Diana Eriksen ud fra nyere forskning på området komme med bud på, hvordan vi kan forstå de psykiske processer, der gør sig gældende hos unge, som på overfladen virker velfungerende, men som mistrives og har det svært psykisk. Det vil blive belyst, og der vil blive mulighed for at diskutere, hvilke forhold og præmisser i samfundet, der spiller ind på den unges psykiske velvære, og hvad vi som forældre, den unge selv og hvad en arbejdsgiver kan gøre for at medvirke til at undgå psykisk mistrivsel.    

Diana Eriksen, uddannet psykolog og mor til to unge mennesker på 16 og 17 år.

Sted:

MindstepHuset 
Fjordgade 8 
9000 Aalborg 

 

Pris:

Pris MED Mindstep Care Partneraftale: GRATIS  

Pris UDEN Mindstep Care Partneraftale: 50 kr