0
Antal i kurv: 0
Subtotal : 0.00 DKK
Gå til indkøbskurvGå til betaling
0
Antal i kurv: 0
Subtotal : 0.00 DKK
Gå til indkøbskurvGå til betaling

Livet skal ikke leves på automatpilot

Oplev Stig Rossens succesforedrag ”Livet skal ikke leves på automatpilot”, som på humoristisk vis vil sætte din hverdag i et nyt perspektiv og give dig værktøjer til at håndtere tilværelsens uundgåelige rutiner, så de bliver velsignelser snarere end forbandelser.

Foredraget
I sit levende og inspirerende foredrag deler Stig Rossen ud af egne erfaringer og fortæller, hvordan han ramte muren i en tilværelse, som udadtil lignede ren succes, men i bund og grund føltes som en endeløs række af ulidelige gentagelser. Hver dag førte til endnu en dag, som burde være ny, men aldrig føltes sådan. Med smittende energi og glimt i øjet afslører Stig Rossen også, hvordan en lur på scenen, en seriøs omgang selvmedlidenhed og en amerikansk komedie blev vendepunktet, der fik ham til at betragte gentagelserne som en gave og udvikle en livsfilosofi, han har levet efter siden.

Vi behøver ikke at stå på scenen i den samme rolle aften efter aften for at genkende følelsen af rutinernes utålelige trædemølle. Måske keder vi os allerede ved tanken om, hvad dagen bringer. Måske har vi for travlt til overhovedet at registrere, hvad den byder på. Måske er det ikke alene på jobbet, men også i privatlivet, at rutinerne har fået os til at slå over på den automatpilot, der får os igennem tilværelsen på trods. For det er ofte det, vi gør. Vi slår automatpiloten til, vi handler og reagerer, som vi plejer, og i sidste ende overlever vi i stedet for at være til stede og nærværende i det liv, der fortjener at blive levet. Men livet skal ikke leves på automatpilot.

I løbet af sit foredrag giver Stig Rossen håndgribelige og overskuelige eksempler på, hvordan du kan lære at mestre den teknik, han inspireret af førnævnte komedie har valgt at kalde Groundhog-teknikken. I al sin enkelhed en teknik, der er med til at sikre, at automatpiloten bliver et redskab, du kan styre, og ikke et redskab, der styrer dig.

Sted:

Kompas Hotel Aalborg, Østerbro 27, 9000 Aalborg  

Pris:

Pris MED Mindstep Care Partneraftale: GRATIS  

Pris UDEN Mindstep Care Partneraftale: 200 kr