Træningsaktiviteter

Allerød

Uanset om du skal udfordre dig selv eller finde ro i nuet, så kan du finde noget for dig i vores brede vifte af træningsaktiviteter

Heat Pilates

På HEAT Pilates timerne trænes i et roligt tempo med funktionelle bevægelser. Der arbejdes med kropsholdning og balance, hvor kroppens egen vægt benyttes. Pilates øger styrke i core og der arbejdes med smidighed, balance samt styrketræning af hele kroppen. Alle kan deltage på HEAT Pilates.

Pilates

På Pilates timerne trænes i et roligt tempo med funktionelle bevægelser. Der arbejdes med kropsholdning og balance, hvor kun kroppens egen vægt benyttes. Pilates øger styrke i core og der arbejdes med smidighed, balance samt styrketræning af hele kroppen. Alle kan deltage på Pilates.

8X6

8X6 er The CLUBs signatur hold, der afvikles i CAVE salen. Intervaller på StarTracs top løbebånd. Arbejder med håndvægte, elastikker eller egen kropsvægt på Fitbench. En time hvor der arbejdes i intervaller – 8 X 6 minutter. Skiftevis løb og styrketræning. En Højintensitets time. Den rå stemning og lyshow i salen indbyder til en unik holdoplevelse med høj musik og hård træning i ”grotten.” Deltagere på alle niveauer, vil få stort udbytte af at deltage på 8X6 timer. Medbring indendørs løbesko samt et håndklæde til timerne

The Club Icon

THE CLUB ICON er for dig, der vil udfordres på hvert træningspas, og som ønsker at arbejde med cardio/pulstræning, samtidig med at du får styrket hele kroppen. Vi træner i intervaller på Bodybike cykel, løbebånd og styrketræning på Fitbench med vægte, kettlebells og slamballs samt egen kropsvægt. Du kan om ønsket benytte cykelsko til intervallet på Body Bike cyklen. (SPD klamper)

Tone

På Tone timen har vi fokus på træning af kroppens store muskelgrupper. Vi arbejder med udholdenheds- og styrketræning med egen kropsvægt og/eller redskaber, som små vægte og bolde. Alle kan deltage på Tone timerne. – Denne timetype findes ligeledes i HEAT salen.

Hatha Yoga

Hatha Yoga er for dig, som ønsker at forbedre din smidighed, styrke, balance og kropsbevidsthed. De klassiske yogastillinger gennemgås og der vil være fokus på, at udføre stillingerne korrekt og efter kroppens kunnen.

BOX

Vi opbygger mindre slag- og sparkeserier på gulvet samt på sandsække. Box timerne er kombineret puls, styrke og udholdenhedstræning. Alle kan deltage på CORE Box.

Til BOX bedes du selv medbringe handsker, da det ikke længere er muligt at låne disse i Klubben.

Du kan købe dine egne handsker i Klubben om ønsket.

The Club Strong

På THE CLUB STRONG arbejder vi 60 minutter med puls og styrkeøvelser. Timen er opbygget som cirkeltræning. THE CLUB STRONG er en krævende time, hvor der arbejdes i intervaller skiftevis op og ned i tempo. Alle kan deltage på denne time.

Heat Strong

På THE CLUB HEAT STRONG arbejder vi 60 minutter med puls og styrkeøvelser. Timen er opbygget som cirkeltræning. THE CLUB HEAT STRONG er en krævende time, hvor der arbejdes i intervaller skiftevis op og ned i tempo. Alle kan deltage på denne time.

Heat Max & Tone

HEAT MAX er kredsløbstræning, hvor undervisningen indeholder sekvenser med høj puls – interval træning. Vi arbejder desuden med udholdenhedstræning med små håndvægte og elastikker samt andre former for redskaber. På HEAT MAX trænes hele kroppen. Vi anbefaler, at du har deltaget på HEAT Tone inden du prøver HEAT Max.

Max & Tone

MAX&Tone er kombineret kredsløbs- og styrke/udholdenhedstræning, hvor undervisningen indeholder såvel sekvenser med høj puls, som intervaller med styrkeøvelser i lavt tempo. Vi arbejder med vægte, elastikker, sliders samt andre former for redskaber. På MAX&Tone træner du hele kroppen og alle kan deltage. 

Heat Flex

HEAT FLEX er mobilitetstrænings- og fleksibilitets/smidighedstræning, hvor der undervises i et koncentreret og lavt tempo. Med stor fokus på teknik, trænes holdningskorrigerende og skadesforebyggende øvelser. Alle kan deltage på HEAT Flex.

TRX

TRX® Suspension Training er effektiv træning for dig, der vil træne styrke, stabilitet, balance og core. Det er dig, der bestemmer hvor hårdt du vil træne, for ved hjælp af små teknikker kan du hurtigt tage belastning af, eller gøre øvelsen sværere. Du træner med din egen kropsvægt og i dine egne bevægelser og i dit tempo. En super udfordrende og sjov måde at træne på. Alle kan deltage på TRX®. Husk at medbringe indendørssko samt et håndklæde