Træningsaktiviteter

Køge

Uanset om du skal udfordre dig selv eller finde ro i nuet, så kan du finde noget for dig i vores brede vifte af træningsaktiviteter

Core

Det perfekte 30 min. program til at få veltrænede mave- og rygmuskler.

Bodycombat

BODYCOMBAT® er en heftig træning, som giver dig lov til at slippe din indre kriger løs. Motiverende og energisk musik kombineret med bevægelser inspireret af forskellige kampsportsgrene giver dig et kick, så du kan gå ti runder i ringen mod din fantasi-modstander.  

  • Fænomenal dynamisk core-træning
  • Sjov og effektiv kredsløbstræning, der forbrænder kalorier
  • Udvikler din koordinationsevne

Gode sko med stødabsorbering anbefales, da man flytter sig meget i forskellige retninger på timen.  Medbring altid vand, egen måtte og håndklæde. 

Les Mills timer er for-koreograferede og ens på verdensplan. Koreografien ændres hver 3. måned.

Raw fit

RawFit er en blanding af styrke og pulstræning. Træningen køres som cirkeltræning med forskellige stationer og øvelser, i forskellige tidsintervaller. Træningen er derfor super effektiv og kan nemt tilpasses alle niveauer.

Zumba

ZUMBA® er en sjov og effektiv motionsform, der kombinerer danseelementer fra latin, hip-hop, pop og meget andet i en ny og utraditionel træningsform, du vil elske. Timen er præget af danse-moves med både lav og høj intensitet og giver derfor en god all-round træning for hele kroppen. Denne time er en fest fra start til slut med gode rytmer, som du ikke kan stå stille til.

  • Helkropstræning med både puls og styrke
  • Forbedrer koordinationsevnen
  • Latin-rytmerne vil give dig et boost af positiv energi efter hver time

ZUMBA® er for ALLE! Du kan være med uanset fysik, alder, køn m.v. Du behøver IKKE at være god til at danse eller være i super form, når du starter. Formen kommer hen ad vejen, mens du danser og har det sjovt. 

 

BODYFLOW

BODYFLOW® er en yoga-inspireret time, der inkluderer enkelte elementer af Tai Chi og Pilates. Timen er bygget op omkring øvelser for smidighed, balance og styrke. Der er fokus på åndedræt, indre ro og harmoni. 

  • Forbedrer din smidighed
  • Reducerer stress
  • Øger kropsbevidsthed

Øvelserne foregår på yogamåtter. Medbring egen måtte, håndklæde og evt. vand. 

Obs! Det kan føles køligt til sidst på timen, så medbring gerne varmt tøj til meditationen. 
Les Mills timer er for-koreograferede og ens på verdensplan. Koreografien ændres hver 3. måned.

Yoga

Du bliver guidet gennem en yogatime med fokus på både styrke, balance og fleksibilitet. Forskellige yogastillinger bliver kombineret i sekvenser og overgange, og du vil derfor opleve timen som et langt flow.

Senior Træning

Denne time er til den aktive ældre, der gerne vil træne på hold, hvor både træning og det sociale er i fokus. 
Øvelserne på timen kan variere, men tager altid udgangspunkt i de udfordringer, man som senior kan opleve.

Timen giver:

  • Øget styrke og forbedret kondition
  • Forbedret balance og koordinationsevne
  • Motion i et socialt fællesskab

Timen henvender sig primært til seniorer; men alle er velkomne. Øvelser og tempo er målrettet seniorer.

Medbring egen måtte, vand og håndklæde.

Knæ/Hofte

For alle med smerter i knæ og hofter.

Holdtræning udføres altid af en autoriseret fysioterapeut med viden og erfaring indenfor den gældende holdtræning.

Senior

For alle der ønsker at forbedre deres generelle bevægelighed og styrke. Mulighed for at samt få arbejdet med eventuelle områder, som har brug for ekstra hjælp.

Holdtræning udføres altid af en autoriseret fysioterapeut med viden og erfaring indenfor den gældende holdtræning.

Knæ/Hofte - Borup

For alle med smerter i knæ og hofter.

Holdtræning udføres altid af en autoriseret fysioterapeut med viden og erfaring indenfor den gældende holdtræning.

Vandgymnastik: mandag, onsdag & fredag

I Køge Svømmeland kan du motionere i vandet…. uden at være den store svømmer.

Vandgymnastik er en motionsform der kombinerer muskel-og ledtræning på en skånsom måde. Derfor kan alle deltage.

IndoorBike IC

IC står for Intelligent Cycling og der køres udelukkende med Watt (FTP) således at man “kører imod sig selv” og alle kan på den måde være med og får optimal træning på lige netop éns eget niveau.

Det er vigtigt at have installeret app’en, oprettet profil og være logget helt ind, INDEN timen starter. (Sig endelig til i god tid hvis der er brug for hjælp : )

Yoga

Yoga der stimulerer styrke og fleksibilitet i kroppen igennem stående, siddende og liggende yoga stillinger. Klassen afsluttes med savasana, som er yogaens svar på afspænding og ro. Klassen er en blanding af hatha, vinyasa, yin og restorativ yoga.