Vi er alle udødelige – indtil det modsatte er bevist

PerA

Mød perA, når han – direkte, uden omsvøb og med et seriøst tvist af skæv humor vækker tanker, stiller spørgsmål og svarer igen med noget absolut konkret og brugbart. Det er fokus på det skrøbelige og samtidig forløsende i at tale om livet og døden, om egen dødelighed, tilfældigheder og andre uretfærdigheder. 

Foredraget henvender sig til ALLE dem, der trænger til et los bagi, så livet ikke blot leves i leverpostejzonen.

Inspiration til alle nære relationer

Forhåbentlig er du og dine kære et sted i livet, hvortil I er kommet relativt tørskoede og uden de helt store knubs. Der har været medvind på livets cykelsti, også selv om I nogen gange bliver irriterede over fem minutters kø i supermarkedet eller på motorvejen. Ellers er der altid facebook, hvor man – sammen med venner og bekendte – kan lufte utilfredsheden og lukke damp ud.

Få et klogt og kærligt indblik i hvordan det kan lykkes at få lukket ned for det liv, man troede man skulle leve – og hør, hvordan perA så åbnede op for det liv, han nu lever.

Vi tager livet for givet

Vi lever et ubekymret liv, hvor de har travlt med at forberede sig til nye udfordringer og fristelser. Den gode historie er, at de fleste har det dejligt. Den knap så gode historie er, at alt for mange risikerer at falde i ‘vi tager livet for givet’-fælden, hvor man glemmer at være taknemmlig over at have en rask og velfungerende krop og psyke.

I morgen er ikke lovet til nogen

Ovenstående betragtninger, og dermed myten om at alvorlig sygdom kun rammer naboen, tør perA godt udfordre. For pludselig var det ham, der blev ramt af en livstruende sygdom, og skulle nu forholde sig til en kræftdiagnose, en muskelsygdom i hjertet samt stress og angst.

Fra den ene dag til den anden ændredes alt sig – fra toptrænede lunger, der frådsede i luft til en krop, der blev så syg, at døden har været fast følgesvend i sportstasken hver eneste dag siden 2012. And still counting.

PerA fandt nøglen til at overvinde sygdommen

Kom med, når perA søger ind i de bageste kroge af sin hjerne, for at finde svarene på de store mentale udfordringer, der er en selvfølgelig makker i et alvorligt sygdomsforløb – og desværre lige så selvfølgeligt er tabubelagte i så tykt et lag, som tandsmør på et smurt rundstykke fra bageren.

For mentale udfordringer bliver man mere fysisk syg af.

Jeg vil ikke miste livet, før jeg dør

En utrolig fortælling om modet, troen og håbet. Om ikke at give op. Om at kaste sig ud i store fysiske og mentale kampe, så billetten til livet kan forlænges.